Gå til dit eArkiv
Start Netbank Privat med nemID
Start Netbank Erhverv

Internet Explorer 9 - opdater java

Hvis du har problemer med Netbanken efter du har opgraderet til Internet Explorer 9, kan det være javaen der driller.
Så prøv at hente en frisk på java.com.

Internet Explorer 9 - beløbmodtagere forsvinder

Hvis du har problemer med at se og bruge dine beløbsmodtagere,
skal du slå kompatibilitetsvisning til.
Det gør du ved at klikke på ikonet med 'det iturevne papir'.

Det gør du på vores almindelige hjemmeside inden du klikker på 'Start Netbank Erhverv'

Alternativt kan du bruge en anden browser. Feks Mozilla Firefox.

Windows 7 og Windows Vista

I Windows Vista og Windows 7 er der skruet op for sikkerheden. Dette kan godt drille, når man skal have et certifikat til NetBank.

Der er 2 ting, der skal være på plads.

  • Tilladt websted
    I internetindstillingerne skal du vælge ”websteder, du har tillid til”.
    Der skal du tilføje https://*.hadstenbank.dk
    Der skal være hak i 'kræver servergodkendelse'
  • Java
    Du skal have Java Runtime Environment Version 6 installeret. Du kan hente den på www.java.com. Når Java er installeret skal den aktiveres i Vista. 

Når java er installeret kan du tjekke om den er aktiv ved at vælge 'Funktioner' og 'Administrer tilføjelsesprogrammer'.  Her skal Sun Java Console være aktiveret. Hvis den ikke er det, skal du aktivere den. 
Luk herefter alle internet vinduer ned.
 

Windows Vista og Windows 7 , 64 bit

Hvis du har 64 bit versionen af Vista eller Windows 7, skal du være opmærksomme på hvilken version af Internet Exploreren du bruger.

Hvis du har 32 bit version af Internet Explorer, skal du have installeret 32 bit java.
Hvis du har 64 bit version af Internet Explorer, skal du have installeret 64 bit java
 

Hvis du ikke er klar over hvilket version af Internet Explorer du bruger, kan du installallere både java 32 bit og java 64 bit, for at få NetBanken til at fungere.

 

Internet Explorer 8.0

Hvis du har opgraderet din browser til Internet Explorer 8.0, kræver den at du lægger NetBanken ind som tilladt websted, for at den kan håndtere sikkerhedscertifikatet.

Du skal gøre følgende:

Du skal vælge 'Funktioner' - Internetindstillinger'
Vælg faneblad - 'Sikkerhed'
Klik på 'det grønne flueben'-  ”websteder, du har tillid til”.
Der skal du tilføje https://*.hadstenbank.dk
Der skal være hak i 'kræver servergodkendelse'

Herefter skal du lukke alle åbne internetvinduer ned

Sikkerhedsadvarsel (Warning - Security)

For at komme på NetBank, skal du acceptere Bankens servercertifikat.

Du bliver derfor spurgt, om du vil acceptere at installere/køre et certifikat, som er signeret af Foreningen Bankdata, når du logger på NetBanken.

Sikkerhedsadvarslerne ser forskelligt ud, alt efter hvordan programmerne er sat op på din PC, men den kan se sådan ud

 - 10,4 KB

 

Her skal du klikke på 'Run'. 
Herefter skal du kun acceptere Bankens Servercertifikat når det bliver fornyet hver andet år.

 

NetBanken går i stå, når certifikatet skal hentes/genereres

Hvis du har Windows Vista eller Internet Explorer 8.0, skal Netbanken være lagt ind som tilladt websted, for at din PC kan håndtere certifikatet. Se ovenfor hvordan du gør det.

Ellers er det fordi din PC mangler et Java-program – eller skal have geninstalleret Java programmet.

Du afinstallerer de gamle java programmer ved at vælge 'Kontrolpanel' - 'Tilføj eller fjern programmer'
Her fjerner du de Java-programmer og opdateringer der ligger.

Herefter henter du en frisk java på www.java.com

 

Blank side

Hvis du får en blank side, når du klikker “Start NetBank”, kan det hjælpe at slette midlertidige inter-netfiler og cookies:

  • Vælg “Funktioner” og “Internetindstillinger” i din Internet Explorer
  • Vælg fanebladet “Generelt” og klik på “Slet filer”
  • Sæt flueben ved “Slet alt offline indhold” og klik “OK”
  • Vælg herefter “Slet cookies” og klik “OK”
  • Luk Internet Explorer og start Internet Explorer igen.

Brugernummer og kodeord slettes efter indtastning

Hvis du indtaster dit brugernummer og kodeord og kommer tilbage til samme side og skal indtaste brugernummer og kodeord igen, kan det skyldes, at du ikke tillader cookies på din PC.

  • Vælg “Funktioner” og “Internetindstillinger” i din Internet Explorer
  • Vælg fanebladet “Sikkerhed” eller “Beskyttelse af personlige oplysninger”
  • For at acceptere cookies, skal sikkerhedsniveauet være “Mellem”
  • I fanebladet “Generelt” bør du slette gamle cookies.
  • Luk Internet Explorer og start Internet Explorer igen.

Alternativt vil du kunne se et lille øje i Internet Explorers statuslinie. Dobbeltklik på øjet, vælg “Indstillinger” og sæt indstillingerne til “Standard”.

Meddelelse om sikre og usikre elementer på siden

Kommer der meddelelser om sikre og usikre elementer på siden, skal Internet Explorer opgraderes til en nyere version. På nedenstående link kan du downloade den nyeste version af Internet Explorer.

Windows 95/98/NT/2000/ME/XP

Fejl i det centrale system

Hvis du får meddelelsen “Fejl i det centrale system”, kan du prøve at slette midlertidige internetfiler og cookies:

  • Vælg “Funktioner” og “Internetindstillinger” i din Internet Explorer
  • Vælg fanebladet “Generelt” og klik på “Slet filer”
  • Sæt flueben ved “Slet alt offline indhold” og klik “OK”
  • Vælg herefter “Slet cookies” og klik “OK”
  • Luk Internet Explorer og start Internet Explorer igen

Fejlmeddelelsen kan også skyldes et defekt Java-program. Prøv derfor at geninstallere Java.

Problemer med tekststørrelsen i NetBanken

NetBanken viser teksten i samme størrelse uanset hvordan din browser ellers er indstillet. Hvis du gerne vil ændre på tekststørrelsen i NetBanken kan du bruge zoom funktionen i browseren.  Det gør du ved at holde Ctrl-tasten nede og køre op og nede på 'rulletasten' på musen. 

 

Udløbet certifikat

Hvis du får besked om at bankens certifikat er udløbet, skal du kontrollere datoen på PC’en. Dobbeltklik på uret i nederste højre hjørne og se om datoen er indstillet rigtigt, især årstallet. Hvis datoen er forkert, skal den rettes, og du kan logge på NetBanken igen.

Får du besked om, at dit eget certifikat er udløbet, skal der bestilles en ny startkode.

NetBank på Mac

NetBanken kører bedst på Mac OS 10.3 eller nyere med en Safari 1.3 browser eller nyere, men det er også muligt at benytte Mozilla 1.5.
Hvis du som Mac OS X-bruger gerne vil kunne logge på vha. certifikat, skal din browser under-støtte Java VM 1.4.1. Ellers kan du benytte nøglekort.

eArkiv

eArkiv er dit elektroniske arkiv i NetBanken. Arkivet indeholder bl.a. kontoudskrifter, fondsnotaer, depotmeddelelser og årsudskrifter. For at åbne et dokument i eArkiv skal du have Adobe Acrobat Reader installeret.

Hvis du ved åbning af et dokument møder “Filoverførsel-sikkerhedsadvarslen” “Vil du åbne eller gemme denne fil?” skyldes det en sikkerhedsindstilling, som du skal deaktivere:

  • Vælg “Funktioner” og “Internetindstillinger” i din Internet Explorer
  • Vælg fanebladet “Avanceret” og find sektionen “Sikkerhed”
  • Deaktiver (fjern fluebenet) ved “Gem ikke krypterede sider på disk”

Certifikater og nøglekort

Når du som ny bruger i NetBank Erhverv logger på første gang, oprettes der en nøglefil (certifikat) på din computer, og det tilhørende nøglekort aktiveres.

Nøglekortet har en størrelse, som svarer til et Visa/Dankort. Hvert nøglekort indeholder 80 nøgler, som af sikkerhedsmæssige hensyn kun bruges én gang. NetBank Erhverv holder selv øje med, hvilke nøgler du har brugt på kortet. Du vil automatisk modtage et nyt nøglekort, når det gamle er ved at være opbrugt.

Nøglekortet kan bestilles i NetBanken ved at vælge "Administration" øverst og derefter "Bestil nøglekort" i menuen til venstre. Tryk "OK" for at gennemføre bestillingen.

Når nøglekortet er modtaget, skal det aktiveres, før det kan benyttes. Du aktiverer det inde i NetBanken ved at vælge "Administration" og "Sikkerhed". Vælg knappen "Ændr nøglekortløsning". Indtast nøglekortnummeret i feltet, og tryk "OK" for at aktivere kortet. Nøglekortnummeret findes på nøglekortet øverst til venstre over kolonnerne med nøgler.

Hvis du har få nøgler tilbage på nøglekortet, vil du blive bedt om at aktivere dit nøglekort undervejs ind i NetBanken. Vær opmærksom på, at du skal bruge en nøgle fra det gamle nøglekort for at kunne aktivere det nye kort.
Når du logger på, skal du bruge nøglekortet sammen med certifikatet. Når du efterfølgende godkender betalinger inde i NetBanken, bruger du certifikatet, så dér bliver du ikke krævet en nøgle fra nøglekortet .

Ønsker du at benytte en anden computer end normalt, kan du tage dit certifikat med dig, fx. på en USB-nøgle. Følg vejledningen herunder for at få hjælp til at eksportere dit certifikat. Sammen med certifikatet skal du også medbringe dit nøglekort når du vil logge ind fra en anden computer.

Ønsker du fast at benytte flere computere, skal du importere certifikatet ind på din computer. Følg vejledningen herunder for at kopiere og importere dit certifikat.
 

Kopiering af certifikat til anden pc

Med Eksport-funktionen kan du eksportere dit certifikat til f.eks. en USB-nøgle, et netværksdrev eller lignende. "Eksport af certifikat" skal du bruge, hvis du ønsker at benytte Netbank Erhverv på andre computere eller ønsker at lave en sikkerhedskopi af dit certifikat.

Sådan eksporterer du dit certifikat:
1. Log på NetBank Erhverv
2. Vælg "Administration", "Sikkerhed"
3. Vælg "Eksport af certifikat"
4. Hvis du vil eksportere certifikatet til f.eks. en USB-nøgle, sættes den i computeren
5. Tryk på knappen "Vælg mappe" for at udpege hvor, du vil eksportere dit certifikat til. Vælg her f.eks. din USB-nøgle eller netværksdrev.
6. Tryk "åbn"
7. Tryk "Ok" for at gemme certifikatet på den nye placering.

Vær opmærksom på, at hvis du ændrer kodeord til NetBank Erhverv, skal du eksportere certifikatet igen fra den computer, hvor du har ændret kodeordet, til den/de øvrige steder dit certifikat er placeret.
 

Importer certifikat

Med denne funktion kan du importere dit certifikat til din computer, så du er fri for at benytte det medie, du har eksporteret til, hver gang du logger på NetBank Erhverv.

Du skal bruge import af certifikat, hvis du får en ny computer og ikke længere vil benytte den gamle. Log på NetBanken fra den gamle computer, og eksporter dit certifikat (se afsnittet om "Kopiering af certifikat til anden pc"). Har du allerede via Stifinder kopieret certifikatet over på den nye pc, skal det slettes, før du prøver at importere certifikatet.

Sådan importerer du dit certifikat:
1. Sæt USB-nøglen med det eksporterede certifikat i den nye computer. Bemærk, at du ikke selv må flytte certifikatet ud på USB-nøglen – det skal være NetBanken, som kopierer certifikatet ud på USB-nøglen.
2. Gå ind på www.aarhuslokalbank.dk, og log på NetBank Erhverv. Undervejs vil du få at vide, at NetBanken ikke kan finde dit certifikat.
3. Tryk på knappen "Gennemse" for at udpege certifikat fra din USB-nøgle. Markér certifikatet, og tryk "Åbn".
4. Tryk fortsæt for at komme videre ind i NetBanken.
I NetBank Erhverv skal du:
1. vælge "Administration", "Sikkerhed"
2. vælge "Import af certifikat"
3. trykke på "Vælg mappe" for at vælge den mappe, hvor du ønsker certifikatet gemt
4. vælge mappen, hvor du vil have certifikatet gemt, og tryk på "Åbn"
5. trykke på "Ok" – nu vil certifikatet blive gemt på den valgte placering.
 

Hovedsæde - Tlf.: 87 61 46 00   |   Aarhus Lokalbank - Tlf.: 87 61 45 00   |   Hadsten Bank - Tlf.: 86 98 15 00   |   Langå Bank - Tlf.: 86 46 28 00
Webdesign: Dudal Webdesign