Indbetaling på ratepension nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr. i 2012 Efterlønsreformen er nu vedtaget, hvilket får betydning for dig og din pension. Loftet på indbetaling på ratepensionen nedsættes i 2012. Det samlede loft gælder for alle ratepensioner og ophørende livrenter - uanset om det er privattegnede eller ordninger betalt via arbejdsgiver. Denne ændring kommer til at påvirke mange pensionsordninger fra næste år.
Indbetalinger efter arbejdsmarkedsbidrag:
År
Indbetaling på ratepension
2011
100.000 kr.
2012
50.000 kr.
2013
50.000 kr.
2014
55.000 kr. (forventet)
Kapitalpension og livrente
Loftet på 46.000 kr. for indbetaling på kapitalpensionen berøres ikke. På den livsvarige livrente kan der fortsat indbetales ubegrænset.
Hvilken betydning har finansloven 2012 for dig og din pension? Vi anbefaler, at vi i fællesskab gennemgår dine pensioner grundigt, så du kan få overblik over dine ordninger. Det er specielt vigtigt nu, hvor loftet på indbetaling på ratepension ændres. Ser man på den nære fremtid, skal du ligeledes tage højde for, at tilbagetrækningsreformen, vedtaget d. 21. december 2011 og gældende fra april 2012, kan ændre dine muligheder for efterløn og pension.
Det kræver en god opsparing, hvis du ønsker økonomisk frihed, når du forlader arbejdsmarkedet. Ring og aftal et pensionsmøde eller bestil mødet ved at udfylde formularen til højre! Vi er klar til at hjælpe dig!